Franske trøfler
La Truffe du Ventoux
For foden af det vindblæste bjerg, le Mont Ventoux, lige der hvor Rhônedalen bliver til Provence, ligger trøffelfarmen La Truffe du Ventoux. Den drives af far og søn og er resultatet af flere generationers passion for de ædle svampe også kaldet de sorte diamanter. Tilbage i 1970'erne plantede familien de første trøffelegetræer. I dag har de trøfler hele året, primært i januar samles de meget aromatiske sorte trøfter og om sommeren fra maj til august de lidt mere nøddeagtige sommertrøfler. Familien har hunde, som de selv træner, til at finde trøflerne.
Om sommeren har familien mange trøffelelskende gæster, der kommer for at smage specialiteter lavet med de sorte diamanter. Bl.a. holder den franske Ferrariklub ofte sin årlige sommerudflugt hos trøffelproducenterne.