Forårsvin

Overalt begynder foråret at titte frem. Der er dage med over 10 grader. Krokus, vintergækker og andre tidlige blomster vælter op i haverne. For haveejerne er det faktisk ved at være tid til at komme i haven. Så melder også trangen sig til lidt mere forårsagtig mad og drikke. Lidt flere salater, lyst kød, laks og skaldyr og om ikke så længe den første rabarberdessert. 

Med den lidt lettere mad hører også lidt lettere vin. Stadig meget rund men lidt lettere rødvin. Frisk hvidvin til de friske fisk. Endelig er det skønt at indlede foråret med gode mousserende vine. For at fejre forårets komme har vi sammensat en rigtig forårssmagekasse til kun 400,00 DKK. Kun 2 kasser pr. kunde. Tilbuddet er gældende til den 27. marts klokken 12.00.

Kassen består af:

  • 1 rød Vin de Pay 2010 fra Domaine Monier i Saint-Joseph, 100% syrah
  • 1 hvid Vin de Pay 2010 fra Domaine Monier i Saint-Joseph, 80% marsanne og 20% rousanne
  • 1 Crémant de Die Brut, Domaine Achard-Vincent
  • 1 Clairette de Die Tradition, Domaine Achard Vincent

Se præsentationen af vores forårssmagekasse her - med masser af forårsfornemmelser.

Forår på den biodynamiske vinmark

Vinene i vores forårssmagekasse er lavet af vinbønder, der arbejder efter de biodynamisk metoder. Om foråret klippes vinstokkene. Nogen biodynamikere mener, at de yderste skud på vinen har samlet nyttig viden fra det sidste år, og den viden skal planten have tid til at få ned i rødderne, så derfor må man ikke klippe vinstokkene om efteråret. Det er også iht. biodynamikerne vigtigt, at klippe vinstokkene når der er nymåne og ikke fuldmåne, for når der er fuldmåne, er energien i planten ude i grenene. Ved nymåne trækker energien ned i rødderne, og så kan man godt klippe.

Om foråret behandler biodynamikerne også planterne med særlige naturlige gødningspræparater. Præparaterne er lavet af kokasse, det stoppes i kohorn og graves ned i jorden vinteren over. Om foråret graves kohornene op, gødningen blandes med krydderurter og vand, og jorden omkring vinstokkene sprøjtes. Denne behandling styrker vinstokkenes roddannelse og biodiversiteten (antallet af arter) på vinmarkerne.

Det kan være svært at forstå biodynamikken, og hvorfor de biodynamiske vinbønder gør som de gør. Forskningen viser, at den biodynamiske dyrkningsform har en betydelig positive virkning på jordens økosystem. Biodynamikken virker altså, men vi ved ikke helt hvorfor. 

Til gengæld ved vi, at biodynamikken gør det muligt at dyrke druer af meget høj kvalitet. Lad os ønske foråret velkommen med dejlige vine med masser af frugt, lavet på gode biodynamiske druer.


Med venlig hilsen
Vores Marked