Julesmagning ekstra

Et julefrokost-selskab på 25 personer har brændt os af på torsdag den 21. december, de meddelte i går, at de ikke kommer alligevel, det er heldigvis aldrig sket før. Men intet er så galt at det ikke er julegodt for noget eller nogen.

Derfor holder vi JULESMAGNING EKSTRA - TORSDAG DEN 21. DECEMBER MELLEM 16 OG 18.

Vi smager på julevin, dessertvin og lidt bobler. Smagningen er gratis, du kommer bare.

Vil I blive til lidt tapas efter smagningen så book bord med sms til 2324 2846. Vi har stadig varm vin og masser af skøn italiensk julekage.

Mangler du en gave eller to, kan du samtidig klare det, vi har masser julegaver, værtindegaver og HUSK mandelgaven.  

Julevin

A pro pro julevin, hvad er en god julevin? Dansk julemad bestående af flæskesteg, and, brunede kartofler, rødkål, brun sovs, asier og ribsgélé er ikke den nemmeste mad, at sætte vin til.  

Der er fedt, sødme og masser af syre. Gå efter høj alkohol, medium garvesyre, høj frugtighed men også noget syrlighed.  

Og så husk lige det sociale element. Ofte er man i julen samlet med ung og gammel i familien, så vælg en vin der samler, og som kan drikkes af ung og gammel.

Cuvé Juliette fra Domaine Gabelas er en af vores klare favoritter, men Just Fucking Good Wine fra Neleman kan på trods at det ikke så reliøst korrekte navn også anbefales.

Åbningstider i julen

Vi har åbent i vores sædvanlige åbningstider frem til og med den 23 december. Tirsdag til torsdag 11-20, fredag 11-21 og lørdag 10-21.  

Mellem jul og nytår åbner vi fra den 27. til og med den 30. december, også i vores almindelige åbningstider.

Vi har lukket den 2. januar, og åbner op igen i det nye år onsdag den 3. januar.  

Pakker vi skal sende  

GLS distriburer pakker helt frem til fredag den 22. december, så du kan stadig nå at købe gaver i vores webshop. Skal vi sende en julegave til dig, så anbefaler vi, at du køber den senest i morgen onsdag den 20. klokken 10.  

Helligtrekongersfest  

LØRDAG DEN 13. JANUAR 16-18 holder vi traditionen tro Helligtrekongersfest med levende musik, bobler og ”galette des rois”, den franske helligtrekongerskage, der smager så skønt af mandelmel. I kagen ligger en porcelænsfigur, og den, der får figuren, får en kongekrone.

Vil du blive til tapas kan du som sædvanlig bestille bord med sms til 2324 2846.        

 

 

Med venlig hilsen
Vores Marked