Hverdagens små fornøjeligheder

Så blev det vinterlig januar, og vinteren varer længe endnu, så det er nu du skal huske at forkæle dig selv, gå på vinbar, til koncerter, købe delikatesser og gøre en masse ting, der gør det hele lidt sjovere.  

Vi har masser af spændende aktiviteter klar til dig, du kan gå på opdagelse i webshoppen, og vi har åben i vinbaren tirsdag til lørdag. Skal du have gæster, så husk, at vi også leverer TO GO fra 1 til 100 kuverter.  

Tilbud på vinterøl  

Vores importør af de dejlige øl fra Brasserie du Mont Blanc har fået lidt mange vinterøl hjem, så vi har tilbudt at hjælpe med at få dem afsat. Derfor har vi lige nu et helt unikt tilbud, vinterøl 75 cl. for 50,00 pr. styk (normalpris 60,00), 3 for 120,00, 9 for 300,00.  

Det er en fyldig mørk øl, 7,2% med kastanjer, og en meget velafbalanceret bitterhed, noter af karamel og frugt. En lækker øl i en smuk flaske med patentprop.  

Minimessen Krop og Kunst  

Søndag den 4. februar kan du opleve økologisk vin, fransk sæbe, aloevera-cremer, spændende billedkunst, norsk fiskeolie, tøj, stresscoaching, foredrag om stress og kostvejledning mm. på minimessen Krop og Kunst.

Det er en række lokale virksomheder, der arrangerer messen, der finder sted hos ABFys og Sportsklinik, Ryetvej 26, 3500 Værløse i tidsrummet 10-17.  

På messen kan du bl.a. høre Birgit Pichat fra Vores Marked fortælle historien om vejen fra de bonede gulve til iværksætter i sansesammensurium og gode oplevelser, 13.00-13.30.  

Læs mere her. Der er fri entré, og det er muligt at købe vin, kaffe og sandwish.  

Stadig få billeter til vinaften med Pontus Elofsson  

Der er stadig få ledige billeter tilbage til vinarrangementet lørdag den 10. Februar, hvor vi smager naturvin sammen med den tidligere chefsommellier fra Noma. Mad, vin og foredrag i verdensklasse, køb billet her.  

Vinterfest og jazzkoncert.  

 

Lørdag den 24. februar holder vi vinterfest med raclette-ost og ikke mindst en unik og intim jazzkoncert med Nikolaj Bentzon Trio. Med Nikolaj Bentzon på klaver, Karsten Kjem på trommer og den unge bassist og stortalent Rune Fog Nielsen vil der med garanti bliver skabt en uforglemmelig musikalsk oplevelse.

Vi glæder os helt vildt, det bliver varm vinterfest, cool og med masser af næring til alle sanser. Læs mere og køb billet her.

Gå til vin

Hvilken vin passer til tarter med svampe og parmesan? Hvordan smager chardonnay og sauvignon blanc? Hvad bestemmer niveauet af garvesyre i en vin? Slip din indre vinnørd løs over 6 torsdage fra torsdag den 8. marts. og bliv den, der har svarene på disse og mange flere vinspørgsmål. 

Vi smager på rigtig meget forskellig vin. Hvert modul inkluderer smagning, spisning og læring.

Michael fra efterårets vinskole skrev følgende til os: "Tusind tak for et vel gennemført vinkursus. Det var berigende, sjovt, kantet og rigtigt hyggeligt. Som ”skoleleder” og drivkraft gjorde du det forrygende, og din viden, erfaring, entusiasme og dit altid gode humør, krydret med de meget forskellige deltageres bidrag, fik blendet alle fem dage til en oplevelse i særklasse. Tak endnu en gang."

Læs mere og tilmeld dig her.

 

Med venlig hilsen
Vores Marked