Franske januar-traditioner med Farum Jazz

Lørdag den 12. januar inviterer Vores Marked i Farum på en hyggelig aften med levende musik leveret af Ninas Jazz Kitchen. Ninas Jazzkitchen er en skøn gourmetrejse med lidt af det bedste fra jazzgryden, garneret med bossa, blues og blide ballader, serveret med humør og nærvær.

Der spilles i 2 set fra 18-20. Dørene åbnes klokken 17.00. Maden serverest fra 17.30 til 19.30.

I dagens anledning serverer vi rigtig fransk januar-mad bestående af varme kartofler overhældt med varm raclette-ost og dertil skinke, fransk pølse, cornichon og grøn salat med vinaigrette.

Det er rigtig alpe-mad, og raclette-osten har da også sin oprindelse i de franske og schweiziske alper. Osten stammer fra middelalderen, og den blev opfundet af schweiziske hyrder, der varmede osten over levende ild, hvorefter de hældte den over brødet, kartoflerne eller skinken. Navnet raclette stammer fra 1874, og kommer af at skrabe, på franske "racler". 

Hvis man har lyst bliver der også mulighed for at tilkøbe et lille stykke "Galette des Rois" til dessert, den franske helligtrekongers kage, som franskmændene spiser i hele januar. I kagen er der en lille figur, og får man figuren tildeles man en papirskongekrone og bliver hyldet som en konge.

Du kan købe billet til arrangementet her.

 

Med venlig hilsen
Vores Marked