Masser af franske hyggestunder

Så er det meste af forårets program lagt fast med masser af franske hyggestunder. Vi byder på vinsmagninger, vinskole, live musik og som noget nyt fransk konversation. Når der ikke lige sker noget, kan du selvfølgelig stadig kigge forbi til et glas vin, en kop kaffe, franske tapas eller når du bare vil handle økovin, ost, delikatesser, værtindegaver og naturlige hudplejeprodukter.

Du finder forårets program for Frederiksberg her.

Du finder forårets program for Farum her.

Ici on parle français

Bliv klar til ferien i Frankrig eller få pudset det måske lidt rustne gymnasiefransk op.

Vi taler fransk og kun fransk i halvanden time, mens vi hygger med et glas vin.

Vi starter ud, hvor alle kan være med. Vi præsenter os for hinanden, "Bonjour je m'appelle". og så drøner vi ellers der ud af. Vi afholder 3 franske konversationsaftener hen over foråret både i Farum og på Frederiksberg, du kan melde dig til dem alle eller bare 1 eller 2.

Du behøver på ingen måde at tale flydende fransk for at deltage, kan du bare et par sætninger, kan du være med. Med i prisen er 1 glas vin samt en let fransk anretning - aperitif. Aftenen faciliteres af Vores Markeds Stéphanie Lecarpentier, yderst charmerende franskmand fra Normandiet.

Se datoer og køb billetter her.

Vores Vinskole

På Vores Marked elsker vi at tale om vin, at smage vin og forklare om vin, og vinnørden over dem alle er Vores Markeds Birgit Pichat, der står for at udvælge de vine vi køber hjem og som kender alle vores producenter.

Det er også hende, der holder vinskole i løbet af foråret. Både på Frederiksberg og i Farum afholdes der i løbet af foråret to enkeltkurser - en aften om hvordan du sætter mad og vin sammen, samt en aften om bobler. 

Når vi holder vinskole, smager vi altid på mindst 10 vine, arrangementet er med spisning, og vi medmindre du er ekstrem vinnørd eller erfaren sommelier, så tør vi godt love, at du lærer et eller andet om vin. Vi tør også godt love, at du får en hyggelig aften.

Se datoer og køb billetter her.

Masser af gratis smagninger og musik

Både i Farum og på Frederiksberg kan du i løbet af foråret opleve masser af gratis smagninger og live musik. Hvis du ønsker at kombinere en smagning eller live musik med en hyggelig vinaften med franske tapas, så kan du reservere bord på Frederiksberg med sms til 4222 5782 og i Farum med sms til 2324 2846.

Fredag den 1. marts 17-18 på Frederiksberg, har vi gratis drop ind smagning, vi smager vin fra Syd-rhône.

Lørdag den 2. marts 16-18 på Frederiksberg, har vi live musik med Ninas Jazzkitchen med fri entré.

Med venlig hilsen
Vores Marked