Kom til Bastillefest

Lige som sidste år deltager Vores Marked i fejringen af den franske nationaldag søndag den 14. juli organiseret af restauranten L'Education Nationale i Larsbjørnstræde i hjertet af København. Festen åbnes klokken 11.00 af den franske ambassadør. Hele gaden er lukket af, der er masser af franske boder med franske delikatesser og provence sæber fra Marius Fabre, pètanque turnering, vin, øl, crêpes og masser af fransk musik.  Det bliver bare ikke mere fransk. Så kom og vær med til denne fest, der er fri entré.

Vores Vinklub

Vores marked holder regelmæssigt private vinsmagninger primært hos virksomheder og i vinklubber. Nu har vi besluttet at starte vores egen private vinklub - Vores Vinklub. Det er gratis af være medlem, du skal være over 18 år, og du melder dig til vores smagninger forud på nettet, hvor du også betaler. Typisk koster en smagning 150,00 DKK, der dækker udgifterne til de 6-7 vine, der vil være mulighed for at smage samt diverse andre smagsprøver, som vil blive serveret. 

Vi afholder den første garagevinsmagning i Vores Vinklub fredag den 30. august klokken 19.00 til 21.00 i vores karetgarage bag butikken Farum Hovedgade 69. Det er næsten som at være på en fransk vingård. Vi sørger for tæpper, for dejlige franske dråber, smagsprøver på franske delikatesser samt foredrag om økologisk og biodynamisk vinsmagning. Der er et begrænset deltagerantal, og du kan allerede nu købe billet og samtidig melde dig ind i vinklubben.

Ferielukket

Vi holder ferielukket i butikken på Farum Hovedgade 69 fra den 17. juli til og med torsdag den 8 august. Vi har naturligvis hele tiden åbent på nettet.

Vidste du - om Bastilledag

Den 14. juli 1789 stormede pariserne Bastillen, det franske fængsel der efter sigende primært husede politiske fanger. Derfor var fængslet et symbol på kongerne undertrykkelse. Senere anså man Bastillens fald som starten på den franske revolution, der ikke bare ændrede Frankrig men hele Europa. 

Om morgenen den 14. juli 1789 samledes 45-50.000 parisere foran Hotel des Invalides, de ville have våben. Vagterne havde kanoner, men de nægtede at skyde deres egne landsmænd ned, så folket kom ind og forsynede sig med 30.000 til 40.000 geværer samt 12 kanoner. Nu manglede de bare krudt og kugler, og rygtet sagde, at det kunne de få på Bastillen. 

Der sendtes en delegation til Bastillen, som venligt blev modtaget af Bastillens kommandant René-Bernard Jordan de Launay. Men han nægtede at udlevere krudt og kugler til folkehæren. I mange timer forhandles der, men kommandanten stod fast. Til sidst stormede folkehæren Bastillen, og de 30-40.000 parisere overmandede hurtigt de lidt over 100 soldater, der under De Launys ledelse forsvarede Bastillen. De Launays blev myrdet og hans hoved båret rundt i Paris på en pæl.

Dansk forbindelse

Bastillens kommandant De Launay led en grum skæbne, fordi han forsvarede kongen. En anden del af familien De Laynay var imidlertid blevet forfulgt af den franske konge, idet de var huguenotter, altså franske protestanter, og de flygtede i 1736 til Danmark, nærmere bestemt Husum i Slesvig-Holstein. Min farmor, der voksede op i København, var den sidste i vores familie, de bar efternavnet Launy, en fordanskning af De Laynay.

God sommer

Vi ønsker alle vores læsere en dejlig og afslappende sommer.




Med venlig hilsen
Vores Marked