Julegaver og julekurve 

Så står der jul på agendaen, alt handler om jul. Det gør det også på Vores Marked, som jo er et oplagt sted at handle julegaver til ham eller hende, der er frankofil, gourmetinteresseret, vininteresseret eller bare har alt. 

Vi pakker naturligvis gratis ind, du skal bare anføre gaveindpakning ønskes i kommentarfeltet. 

Vil du give en dejligt julekurv, kan du selv kombinere den i en stor eller lille kurv, eller en økologisk gavetaske. Når du har valgt kurv/taske, vælger du de lækkerier, du vil have i kurven – specialiteter, vin, cremer, sæber, chokolade. Vi pakker kurven med rød sløjfe og sender den til dig eller direkte til gavemodtageren, alt efter dit ønske. 

Du kan også vælge en af vores færdige gaver eller kurve her

Vil du have en besked med til gavemodtageren skriver du den blot i kommentarfeltet, så lægger vi et kort ved gaven med din personlige hilsen. 

Julevin 

På Vores Marked finder du masser af udsøgte vine fra små franske vinbønder, der vil glæde enhver vinentusiast. Langt de fleste er biodynamiske. Vi sælger vin til Københavnske vinbarer, der vil have noget særligt, og vi har fået flere rigtig gode vinanmeldelser.  Senest fik vores Saint-Joseph 2011 fra Domaine Monier Perréol 5 ud af 6 stjerner af Fyns Stiftstidende i deres smagning af vin fra Nordrhône. 

Ud over Nordrhône har vi også et spændende udvalg af mineralske vine fra Savoie, vi har skønne bobler fra Die, og vi er for nyligt begyndt import af dejlige cabernet franc vine fra Domaine du Mortier i Saint Nicolas de Bourgueil i Loiredalen. 

Er du på udkig efter en spændende vin til juleaften? Julemaden med masser af fedt, sødme fra de brunede kartofler og syre fra rødkålen er ikke helt let af sætte vin til. Vi foreslår at du prøver en La Brova 2008 fra Louis Magnin lavet på mondeuse druen, lagret på egefad i 12 måneder. Vinen er let mineralsk men med en del frugt og gode taniner. En anden mulighed er en Bourgueil Les Pins 2011 fra Domain du Mortier, der er fint krydret men også med en del frugt og også fadlagret, uden at egefadet tager overhånd. 

Juleprogram 

Vi fejrer naturligvis julen i vores lille gårdbutik Farum Hovedgade 69. Vi har åbent hver eneste dag til og med den 23. december, mandag til fredag fra 11.00 til 18.00, lørdag fra 10.00 til 15.00 og søndag 11.00 til 16.00. Fra fredag den 13. til søndag den 15. december byder vi på et lille glas vin chaud. Fra fredag den 20 til søndag den 22 december byder vi på smagning af bobler fra Die. Så kom og bliv juleglad og få ordnet en masse julegaver. 

Julegaveideer på facebook 

Mangler du julegaveideer, så bliv fan af Vores Marked på facebook, og se vores mange frankofile julegaveideer, som vi løbende lægger på i hele december måned. 

Vidste du – den dejligste vin chaud som i Alsace 

Måske kan nogen af jer huske vores skønne vin chaud fra sidste år. Da den er så god, får I lige opskriften igen: 

  • 1,5 liter rødvin fra d’Ardèche
  • 250 g rørsukker 
  • 1 økologisk citron i skiver
  • 1 økologisk appelsin i skiver
  • 2 hele stænger kanel
  • 2 hele stjerneannis
  • 2 nelliker
  • 1 lille skive ingefær.  
Alle ingredienser hældes op i en stor gryde og varmes op næsten til kogepunktet. Lad det trække i 10-15 minutter ved svag varme. Pynt eventuelt glassene med appelsinskiver. Vin chaud fra Alsace er et skønt, varmende og friskt alternativ til den traditionelle nordiske gløgg. Den kan drikkes til jul, men også resten af den kolde vinter.

Med venlig hilsen
Vores Marked