Meilleurs Voeux - Godt Nytår 2014

I Frankrig er der ikke en rigtig tradition for at sende julekort lige som i bl.a. England, USA og Danmark. Til gengæld sender man kort og hilsner til hinanden til nytår, hvor man ønsker godt nytår, "meilleurs voeux" som direkte oversat betyder "bedste ønsker". Ønskerne præciseres i hilsenen, man ønsker godt helbred, lykke og succes, kærlighed, forfremmelse på jobbet og meget andet afhængig af, hvem man skriver til, og hvad man tror på. Stilen varierer også meget. På avisen Nouvelle Observateurs hjemmeside kan man finde modeller, der passer til næsten enhver situation. Man kan finde modeller for nytårshilsner til fx arbejdsgiveren, familie eller en kvinde eller mand, man ønsker at forføre. De franskmænd altså! Og man har hele januar til at få sine nytårsønsker ud.

På Vores Marked ønsker vi vores kunder en skøn nytårsaften med dejlige vine, der ikke giver hovedpine. Vi ønsker jer mange dejlige smagsoplevelser i godt selskab. Vi ønsker, at I husker at forkæle jer selv og dem I holder af, fordi livet kan være for kort til at lade være. Vi ønsker alle et godt helbred, at I må leve jeres passion og få og give masser af kærlighed.

GODT NYTÅR 2014


Med venlig hilsen
Vores Marked