Året første garagevinsmagning den 9. maj

Fredag den 9. maj 19.00-21.00 inviterer vi til årets første garagevinsmagning i den gamle karetgarage bag ved Vores Markeds gårdbutik, Farum Hovedgade 69 i Farum landsby.  

Dansk Vincenter definerer ”garagevin” som “vin fra små uafhængige producenter med fokus på kvalitet – og ikke de ”brandede” konsumvine. Garagevine er typisk vine med personlige historier fra vinbønder, der har lagt al deres sjæl og nerve i de vine, de fremstiller. De har alle et engagement og en passion, som vi mener der kan smages i den vin, de fremstiller.” Den definition synes vi passer vældig godt til vinene fra Vores Marked. Og så holder vi selve smagningen i den gamle karatgarage, så derfor kalder vi sommerens smagninger for Garagesmagninger.  

Den 9. Maj byder vi på 8 spændende garagevine, bobler, hvid og rød med masser af historier, engagement og passion. Vi serverer lidt franske lækkerier i form af tapenader, patéer og oliven. Vi snakker også lidt om, hvad det betyder at lave økologisk og biodynamisk vin, og så sørger vi for masser af fransk stemning og varme tæpper, hvis det danske sommervejr ikke helt arter sig.  

Pris pr person 150,00. Køb din billet her og bliv samtidig gratis medlem af Vores Vinklub. Der er et begrænset antal billetter, så skynd dig.  

Vores Saint Joseph Tradition, Monier Perréol flot anmeldt i Berlingske  

Søndag den 13. april anmeldte Søren Frank 10 syrah-vine til under 200,00 DKK i Berlinske MS under overskriften ”Vinen til lammet”. Vores Markeds forhandler i Torvehallerne i København Le Pinard indsendte Vores 2011 Saint Joseph, Monier Perréol, og ud af de 10 vine kom den ind på en flot tredje plads med 91/100 point og følgende kommentar: ”Efter et stykke tid i glasset åbner denne biodynamiske certificerede vin sig lækkert med sødmefuld moden frugt og treenighed af røg, peber og kød. Saftig, blød og forbavsende velafrundet i munden med en del krop.”  

Efter den fine anmeldelse blev flaskerne revet væk, så lige nu har vi udsolgt på nettet, men kommer du til vinsmagningen den 9/5 får du selvfølgelig også lejlighed til at smage de lækre dråber. Og lige nu er 2012’eren på vej til Danmark, så fortvivl ikke, den kan meget snart købes.  

Kongelig vin fra Jurançon i Pyrenæerne 

Der er vinområder der er så små og ligger så afsides, at næsten ingen kender til dem i hvert fald ikke i Danmark. Jurançon i de franske Pyrenæerne er et af dem. Området ligger lidt oppe i bjergene i nærheden af den lille by Pau, og i hele kommunen bor ca. 7000 mennesker.  

Men der laves to skønne hvide vine, dessertvinen Jurançon, til kun 120,00 DKK, der udmærker sig med en fortræffelig balance mellem det søde og det syrlige samt en tør mineralsk hvidvin Jurançon Sec, 95,00 DKK. Begge vine var meget værdsatte af det franske hof, så meget at den kommende Kong Henrik den 4. af Frankrig (1553-1610) fik læberne vædet med Jurançon, da han blev døbt.  

På Vores Marked finder du nu en af de bedste producenter fra området Domaine Bru-Baché, der ejes af vinbonden Claude Loustalot. Claude dyrker sine marker økologisk og biodynamisk og laver både den tørre Jurançon og den lækre dessertvin, der også egner sig fortræffeligt til ost. Der dyrkes to typer meget lokale druer i området "Petit Mensang" og "Gros Mensang", og Vores nye vine er begge lavet på Gros Mensang.

Vi smager naturligvis også på lidt Jurançon til vinsmagningen den 9. maj.  

60-året for UFO-fri vin 

Vi har en del vin på vej hjem fra Frankrig, og det er naturligvis altid spændende. En ny producent, som vi glæder os så meget til at få på hylderne er Chateau Manissy, der styres af unge Florian og laver vin i det sydlige Rhône, Tavel, Lirac og også lidt Chateauneuf du Pape. Dem skal vi nok fortælle meget mere om i et senere nyhedsbrev.  

Men med Chateauneuf du Pape kan vi også garantere UFO-fri vin, og det er jo en god ting, for man kan kun forestille sig at UFO’er forurener de økologiske druer. 

I 1954 blev der nemlig udstedt en forordning af borgmesteren i Chateauneuf, der forbyder UFO’er af alle nationaliteter at flyve over, lande på eller lette fra kommunens område. Skulle en UFO trodse forordningen vil den blive sendt til skrot.  

Forordningen står stadig ved magt. Den eneste forandring er, at det ikke længere er gendarmerne der står for håndhævelsen men de to lokale landbetjente.  

Her finder du os også  

Lørdag den 3. maj finder du Vores Marked med en stand på Københavns Vin og Gourmetfestival. Læs mere her.  

Lørdag den 10. maj 10.00-14.00 afholdes der for første gang Birkerød Torvedage på pladsen langs Irma i Birkerød Bymidte. Vores Marked er med til indvielsen med en stand.            

Med venlig hilsen
Vores Marked