Vores juleeventyr 2015

Der var engang en meget lille butik, der hed Vores Marked. Den lå midt på Farum Hovedgade og importerede vine og delikatesser fra små franske producenter. Som tiden gik, kom der flere og flere producenter til, og flere og flere kunder, der gerne ville handle i den lille butik.

Til sidst var der så mange varer og så mange kunder, at den lille butik næsten var ved at revne. Derfor blev det besluttet at flytte Vores Marked til større lokaler længere nede af vejen, og så åbnede Vores Marked, gourmetmarked, vinbar og café i nr. 83 overfor Akacietorvet.

Vores Marked var meget glade for at være flyttet, og kunderne blev også meget glade. Nu kan de drikke kaffe, hygge med tapas og vin og købe masser af delikatesser og skønne gaver på Vores Marked.

Hele december har de franske nisser på Vores Marked haft vældig travlt, og det bliver de nok ved med at have helt indtil den 23. december klokken 20.00, hvor Vores Marked går på juleferie, og nisserne kan holde fri.

Årets sidste vinsmagninger

Tirsdag den 22. december 16.30 til 18.30 får vi endnu en gang besøg af vinproducenten Rune Elkjær, der siden 2010 har lavet vin i Vaison la Romaine, i den sydlige del af Rhöne-dalen. Rune besøgte Vores Marked i oktober, da vi introducerede hans vine, nu gentager vi successen. Det er en gratis drop ind smagning, du behøver ikke melde dig til, du kigger bare forbi Farum Hovedgade 83.

Tirsdag den 29. december 16.30 til 18.30 smager vi på nytårsvin. Det er en gratis drop ind smagning, du behøver ikke melde dig til, du kigger bare forbi Farum Hovedgade 83.

Åbningstider mellem jul og nytår

Vores Marked Farum Hovedgade 83 har åbent til og med den 23. december klokken 20.00.

Vi har lukket den 24. til og med den 27. december. Den 28. til og med den 30 december har vi åbent hver dag fra 11.00 til 20.00. 

Vi har lukket fra den 31. december til og med den 4. januar.

Aktiviteter 2016

Du kan allerede nu glæde dig til masser af spændende aktiviteter på Vores Marked i det nye år. Hold øje med os på Facebook eller se på hjemmesiden hvad der sker under Nyheder - Det sker på Vores Marked.

 

 

 

Med venlig hilsen
Vores Marked